Grundfos jagter produktionsteknologisk forskergeni

PRIS - Grundfosprisen er ikke bare en check til en forsker - det er en pris, der hylder forskningen. Størstedelen af prisen er øremærket til mere forskning inden for det område, som vi sætter fokus på i år.
For Grundfos er det vigtigt at fastholde produktion i Danmark, og for at sikre det, er det nødvendigt med konstant udvikling og fokus på, hvordan nye teknologier gør os mere konkurrencedygtige.
Grundfosprisen er desuden en unik chance for at finde ud af, hvad der rører sig og for at skabe nye kontakter til dygtige og fremsynede forskere og deres studerende, siger Niels Due Jensen, formand for Poul Due Jensens Fond.
Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensens Fond i 2001. Formålet med prisen er at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Sidste års vinder: Med prisen kan vi udforske nyt territorium

Sidste år var temaet materiale- og overfladeteknologi, og prisen på 1 mio. kr. gik til professor Bo Brummerstedt Iversen fra Aarhus Universitet.
De 250.000 modtog han selv som en personlig anerkendelse, mens de 750.000 skal anvendes til videre forskning inden for feltet. Prisvinderen bestemmer selv, hvad de 750.000 kr. skal bruges til inden for forskningsområdet.
Bo Brummerstedt Iversen har bl.a. besluttet at ansætte en forskningsmedarbejder til at sikre kontinuitet i de forskellige forskningsprojekter - fx når de bundne forskningsmidler slipper op:
- Grundfosprisen er mere end blot en anerkendelse. Det er også frie midler som vi kan investere i at udforske nyt territorium, som ikke nødvendigvis har politikernes bevågenhed, og det hjælper med til at sætte nye forskningsfelter på landkortet, forklarer Bo Brummerstedt Iversen.

Betydningsfuldt selskab

Priskomitéen er på udkig efter fremsynede forskere, som har potentiale til at sætte fremtidens dagsorden. At man gennem tiden ikke har ramt helt ved siden af, kan tydeligt ses i galleriet af vinderprofiler.
Blandt tidligere Grundfospris-modtagere kan nævnes DTU-forskerne Frederik Christian Krebs (2011) og Søren Brunak (2009), der er blandt ”The World's Most Influential Scientific Minds 2014”.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har desuden udpeget Aarhus-professoren Flemming Besenbacher, som modtog prisen i 2006, til formand for Carlsbergfondet.
- Under bedømmelsen vil vi først og fremmest se på, om det er en spændende profil, som ikke er bange for at gå nye veje. Dernæst vil vi undersøge, om det er en forsker, som er aktiv, og som bliver publiceret og citeret.
Vi vurderer også, om han eller hun har potentiale for at nå endnu videre, inden vi beslutter os, fortæller Niels Due Jensen der også er formand for bedømmelsesudvalget.

Alle kan indstille forskere til prisen

Traditionelt er det universiteterne, som indstiller kandidater. Men principielt kan alle og enhver anbefale en forsker til Grundfosprisen:
- Med det tema som vi har valgt i år, kan der jo sagtens være andre ude i danske højteknologiske produktionsvirksomheder, som har gode bud på, hvilken forsker der skal have årets Grundfospris.
Dem vil vi bestemt også gerne se indstillinger fra, siger Niels Due Jensen.
sl