Arbejdsgiveren risikerer fremover at skulle betale medarbejderes fartbøder!

RÅDGIVNING Formålet med lovændringen er at effektivisere politiets arbejde. Tidligere skulle politiet identificere føreren på billedet fra fotovognen.
Der er nu indført et betinget objektivt ansvar for bilens ejer/bruger. Det vil sige, at det er uden betydning, om hastighedsovertrædelsen kan tilregnes bilejeren som forsætlig eller uagtsom. De skærpede regler trådte i kraft den 1. februar 2015.
Bilejeren slipper kun for bødeforlægget, hvis føreren af bilen overfor politiet erkender at have ført bilen på gerningstidspunktet. Vælger føreren efterfølgende at trække erkendelsen tilbage, kan bilejeren fortsat blive pålagt bøden.
Er bilen leaset vil det være leasingtageren (brugeren), der skal betale bøden. Som ejer af bilen kan man dog ikke pålægges bødeansvar, hvis en person har stjålet bilen.
Det betinget objektive ansvar gælder endvidere kun hastighedsovertrædelse på højst 30 %.
Ved grovere hastighedsovertrædelser, det vil sige på mere end 30 %, vil det fortsat kun være føreren, der hæfter for bøden, hvis ellers politiet kan identificere føreren.

Arbejdsgiveransvar

Ændringen af færdselsloven har som konsekvens, at en virksomhed, det kan eksempelvis være en tømremester, der har medarbejdere til at køre rundt i sine firmavogne, nu risikere at vil blive mødt med bødeforlæg fra politiet.
Arbejdsgiveren bør derfor sikre sig, at det i virksomhedens personalehåndbog eller i den enkelte med-arbejders ansættelseskontrakt præciseres, at en overtrædelse af hastighedsgrænserne er uacceptabel samt at overtrædelse og betaling af bøde, fortsat skal ske af den enkelte medarbejder, trods færdselslovens bestemmelser om betinget ansvar for arbejdsgiveren.
Vælger arbejdsgiveren at betale bøden, vil medarbejderen efter SKAT's praksis skulle beskattes af bø-den. Beskatningen skyldes, at medarbejderen er personlig ansvarlig for sine egne handlinger. Bøden er derfor en privat udgift. Det gælder også, hvis arbejdsgiveren betaler p-afgifter eller andre bøder.
sl