Hjernen skal være din medspiller
Bryd dit tankemønster om mad og vægt. Sådan lyder det fra psykolog og diætist Inge Vinding, Ry, der er aktuel med en ny bog;: Vejen til vægt i balance.
Bogen giver et indblik i, hvorfor det er så svært at tabe sig, herunder hvor meget tanker og vaner betyder.
Bogen indeholder en lang række øvelser og opgaver, der giver læseren mulighed for at få afdækket, hvor de reelle problemer ligger – og hvad man kan gøre ved det.
Forfatteren, der har den usædvanlige fagkombination autoriseret klinisk diætist og psykolog, siger, at det gælder om at få hjernen som medspiller og ikke modspiller i en forandrings-proces, og at man ikke nødvendigvis kun tænker på at tabe sig for enhver pris.
Inge Vinding understreger, at vejen til et balanceret forhold til mad, spisning og vægt går gennem arbejde med tankerne.
Bogen udkom 25. marts på forlaget Klim. Den er på 204 sider og koster 249,95 kr.