Boghandel åbner i april
Blækket skal lige være tørt og så er der igen boghandel i Hammel
Det er meget tæt på, at Hammel igen har en boghandel der åbner engang i april.
“Blækket skal lige være tørt på kontrakten der bliver lavet i løbet af de næste dage, men nu burde alt være faldet på plads. Jeg har en aftale med leverandørene og er i gang med at ” fortæller Niels Bækhøj fra en nu tom butik i Tema Centret.
Men engang i april skulle den være fyldt helt op med splinternye varer og som noget nyt, meget mere legetøj.
“Kæden Bøger og Papir er også sammen med Legekæden og her må jeg godt få legetøj fra,” siger Niels Bækhøj, der har den tidligere ejer, Elisa Spørring ved sin side de næste tre måneder. Derudover leder han efter yderligere en ansat. Det bliver med sikkerhed de tidligere ansatte i Hammel Boghandel, da de alle i nyt job, fortæller han.
Han har nu 273 kvadratmeter til rådighed og det skal stadig være en boghandel med papir, postkort, hobbyting og bøger.
“Jeg vil indrette butikken anderledes og har også et par ideer til det, men nu skal der allerførst males og gøres rent,” fortæller Niels Bækhøj, der allerede som 15-årig drømte om at blive selvstændig.
“Jeg og min kone elesker bøger og allerede da vi flyttede til byen for år tilbage, så kiggede vi på butiksvidnuer og vi var enige om at vi gerne ville overtage Hammel Boghandel på et tidspunkt,” fortæller Niels Bækhøj, der tilmed fører en liste over alle de bøger han har læst.
“Jeg tror på at der er en fremtid for boghandlen, Elisa stoppede jo ikke på grund af manglende omsætning. Hun ville gerne prøve noget andet. Jeg tror på at der er potentiale til at få en boghandel til at løbe rundt.”