Alarm stopper indbrudstyv
Et villaindbrud blev forhindret, da husets tyverialarmen gik i gang
Arkiv
Det kan godt betale sig at have en tyverialarm. Det må være konklusionen, efter en mand fredag 1. maj om eftermiddagen forsøgte at bryde ind i en villa på Mågevej i Horsens.
Ved at kaste en flise på 50 gange 50 centimeter mod terrassedørens rude, blev glasset knust. Det fik tyverialarmen i huset til at gå i gang, og så forsvandt den formodede indbrudstyv ellers hurtigt væk fra adressen.
Det oplyser Allan Munkholm, politikommissær hos Horsens Lokalpoliti, som samtidig også kan fortælle, at vidner hørte indbrudsforsøget, men dog ikke så gerningsmanden.