En anderledes lovestory
Li og Lauge er navne på to ænder, der hvert år gennem mange år har frekventeret området ved Skanderborg Park.
Hotellets ansatte glæder sig hvert år til gensynet med den lille andefamilie, som flere gange har valgt stedet som det rigtige at opfostre parrets ællinger.
Når ællingerne er gamle nok, starter den store rejse ned mod søen, hvor det rigtige andeliv for alvor kan begynde.
Denne rejse er dog ikke en fredelig en af slags, da den både byder på en skov fyldt med råger og den meget trafikerede Oddervej, der kan have fatale følger for ællingerne.
Da rejserne begyndte at blive for dramatiske, så servicemedarbejder Jan Faaborg ikke en anden udvej end at hjælpe ænderne med at komme ned til søen.
Den dyrevenlige servicemedarbejder bærer simpelt hen ællingerne nænsomt gemt væk i en papkasse helt ned til søen.