Fortsæt til indhold

Sneg sig ind i lejlighed og lurede på sex

Samfund
Af Thomas Bohsen

Et par på Tøndervej i Kolding fik sig noget af en overraskelse, da de fredag aften hyggede sig i soveværelset.
Midt i akten opdager de nemlig, at der står en tredje person i rummet og fotograferer med en mobiltelefon.
Manden råber naturligvis af den uvelkomne fotograf, stopper akten og løber efter ham. Det lykkedes dog for fotografen at slippe væk i en taxa, der holdt foran boligen.
Det uheldige par mener dog at vide, hvem det var, der lurede på dem, så denne person skal politiet have en snak med. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.