“Vi blev jo nødt til at give dem mad”

Vi havde en gård i Sjøllund ved Kolding. Ikke langt derfra lå Skamlingsbanken, hvor en del tyskere holdt til. Jeg husker, at de indimellem kom ned på vores gård, fordi de var sultne.
Vi lod dem få æg og mælk, men de skulle selv arbejde for føden. Så tyskerne sad på knæ og malkede vores køer i stalden, mens nogle af de andre samlede æg ind i hønsegården. De var nogle store drenge, så der skulle en del til for at mætte dem, men vi blev jo nødt til at give dem mad.