Fortsæt til indhold

Massiv vækst hos EvoBus Danmark

Et større fokus på bybus segmentet er en af årsagerne til at EvoBus Danmark A/S har kunnet glæde sig over en markant vækst det seneste år.

Samfund
Af Søren Lindquist

VÆKST EvoBus Danmark A/S med hovedsæde i Køge, har siden 1995 været en del af Daimler koncernen og er som autoriseret forhandler af Mercedes-Benz og Setra busser kendt for at være en af Danmarks absolutte busspecialister.
Med det brede modelprogram inden for de to mærker, kan man tilbyde markedet lige fra specialbyggede minibusser til turistbusser i topklasse og højeffektive rute- og bybusser.
Gennem de senere år har man øget fokus på salget af netop busser til rutetrafik i hele landet, i bestræbelserne på at skabe vækst i såvel omsætning som bundlinie.
Og missionen må i den grad siges at være lykkedes. For salget af busser til rutetrafik steg markant i 2013 & 2014, hvilket man naturligvis er yderst tilfreds med.
Generelt har salget været stødt stigende med ankomsten af den mere miljøvenlige og lydsvage Euro6-teknologi og de dertil hørende nye modeller på såvel turistbussegmentet som til rutetrafik.

Mere synlighed i gadebilledet

- Vi valgte at øge fokus på markedet for rutebusser, og det har heldigvis kastet gode resultater af sig i form af et markant øget salg af rutebusser, fortæller Salgschef Claus Skipper.
At vi får flere nye Setra- & Mercedes-Benz busser ud at køre i gadebilledet betyder jo også mere aktivitet på serviceværkstedet, så det luner naturligvis på flere fronter, forklarer han og tilføjer:
- Så vi agter fremover at være særdeles aktive, når busselskaber- og vognmænd har udbudsrunder, uden at det dog på nogen måde får indflydelse på ambitionerne for salget af de øvrige bustyper.

På værkstedet serviceres, repareres og lakeres både busser og Mercedes-Benz Transportere. Den brede vifte af ydelser og den unikke beliggenhed lige ud til Køge Bugt motorvejen, har ført til en stigning i antallet af kunder på værkstedet det seneste år.

Vækst på service af Transportere

Udover et markant øget salg af bybusser, har man også noteret sig en stigning i servicering og reparation af Mercedes-Benz Transportere såsom Sprinter, Vito og Vario.
- Jeg tror at mange kunder tidligere fejlagtigt havde den opfattelse, at vi udelukkende servicerer busser. Men de senere år har kunderne heldigvis fået øjnene op for, at vi også er autoriseret servicepartner til at kunne servicere deres Transporter, selvom det ikke er en bus, siger After Sales Manager Henrik Lykke Pedersen.

Perfekt beliggenhed

I den forbindelse fremhæver han den helt unikke beliggenhed som et væsentligt parameter til, at mange kunder har tilvalgt EvoBus Danmark som deres autoriserede servicepartner.
- Med beliggenheden i Skandinavisk Transport Center i Køge, har vores topmoderne værksted en helt perfekt beliggenhed for kunderne, både geografisk og set i forhold til infrastrukturen. Vi ligger lige ude til Køge Bugt Motorvejen, som er Danmark mest befærdede motorvej og tilbyder kunderne 24 timers service.
Og så er det helt sikkert også en stor fordel, at vi kan tilbyde hele paletten af ydelser i samme hus. Som en del af et stort Europæisk netværk af EvoBus værksteder, står vi klar til at hjælpe såvel danske som udenlandske kunder videre på deres tur, hvis behovet viser sig.
Med eget mekanisk, plade- og malerværksted kan vi nemlig både servicere, reparere (karosseriarbejde) og lakering, hvis det er det der er behov for, siger han.
EvoBus Danmark har i alt 57 medarbejdere, hvoraf ca. 10 er ansat i afdelingen i Nørre Snede. Sammen med tre øvrige autoriserede servicepartnere i Danmark, servicerer man Mercedes-Benz Transportere for kunder i hele landet.