Sebastian fejrer Ole Lund Kirkegaard
Sebastian optræder sammen med Skanderborg Pigekor torsdag 28. maj i Kulturhuset som en del af Sløngeldagene i Skanderborg
Di Heslige Slønglers Klup inviterer til koncert med Sebastian og Skanderborgs Pigekor i Kulturhuset torsdag 28. maj.
Koncerten er en del af Slyngelugen i uge 22, hvor Skanderborg fejrer bysbarnet Ole Lund Kirkegaard, der i år ville være fyldt 75 år.
Sebastian skrev i 1985 musikken til Hodja fra Pjort. 29 år senere i 2014 skrev han 13 nye sange til en helt ny musical, der også var baseret på historien om Hodja Fra Pjort.
“Det har altid været vigtigt for mig at lave forestillinger, som både børn og voksne kan opleve sammen. Historien om Hodja og hans flyvende tæppe er en ideel familieforestilling, hvor der både er noget for de yngste og ældste børn - men også for mor og far,” fortalte Sebastian i 2014 i forbindelse med musicalpremieren.
Skanderborg Pigekor starter koncerten med at synge enkelte Hodja-sange. Pigekoret har tidligere vundet den danske korkonkurrence”Sangerdyst fra kyst til kyst” og har opnået sølv og gulddiplomer ved adskillige internationale konkurrencer.
Billetter til koncerten kan købes på www.kulturhuset-skanderborg.dk. Læs mere om programmet for Sløngelugen på Sløngeldagenes Facebook side.