Fortsæt til indhold

Selvbetjening på biblioktekerne

Så kan der lånes bøger på skæve tidspunkter på kommunens fire biblioteker

Samfund
Erland Rasmussen

Selvbetjente biblioteker har bredt sig hastigt i hele landet.
Nu kommer fænomenet også til Skanderborg Kommune.
Først var det de små lokalsamfund, der på den måde kunne bevare en filial, der ellers skulle lukke.
Efterhånden har det vist sig, at der også i de større byer er mange, der bruger deres bibliotek på skæve tidspunkter.
Den selvbetjente åbningstid begynder således, når bibliotekerne efter normal åbningstid ville have lukket, oplyser bibliotekar Charlotte Jakobsen, Skanderborg Kommunes Biblioteker.
Skanderborg Kommunes fire biblioteker i Skanderborg, Ry, Hørning og Galten åbner dørene for selvbetjente biblioteker fra tirsdag 5. maj.
Den betjente åbningstid vil fortsat være den samme. Mulighederne for at få hjælp med litteratursøgning til en opgave eller et bestemt emne vil fortsat være de samme, ligesom mulighederne for at bestille pas og kørekort vil være de samme som hidtil.
Nyt for boglånerne bliver, at man fremover også kan komme på biblioteket om morgenen, om aftenen og i weekenderne. Til gengæld skal man klare sig selv.
Indvielsen af selvbetjeningen sker med deltagelse af lokalpolitikere fra Skanderborg Byråd.
Hørning Bibliotek kl. 16.00: Indvielse ved byrådsmedlem og lokalpolitiker John Haarup Laursen.
Ry Bibliotek kl. 17.00: Indvielse ved byrådsmedlem og lokalpolitiker Kai Høstrup.
Galten Bibliotek kl. 19.00: Indvielse ved Tage Nielsen – formand for Kultur- og Sundhedsudvalget i Skanderborg Kommune.
Skanderborg Bibliotek kl. 19.00: Indvielse ved Birthe Andersen – næstformand i Kultur- og Sundhedsudvalget i Skanderborg Kommune.