Fortsæt til indhold

Påske for store og små

Kirkerne i Albøge-Lyngby-Trustrup er klar med både gudstjenester, musik og fællesspisning

Samfund
Anette Bonde

Kirkerne i Albøge-Lyngby-Trustrup byder på både fællesspisning, gudstjenester, som blandt andet inkluderer børnebogsforfatter og musiker Mads Heinesen på guitar samt gudstjeneste for Børn og Bedster.
Skærtorsdag 2. april, er der gudstjeneste klokken 17 i Albøge kirke. Efterfølgende er der fællesspisning med påskelam på menuen i forsamlingshuset i Albøge. Det skal markere måltidet, som Jesus spiste sammen med sine venner, inden den ene ven så grusomt svigtede ham. Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig.
Langfredag 3. april er der gudstjeneste klokken 15 i Lyngby kirke. Gudstjenesten vil veksle mellem salmer, læsninger og musik. Mads Heinesen medvirker på guitar under gudstjenesten.
Påskedag 5. april klokken 10 i Lyngby kirke fejres Jesu opstandelse fra de døde.
2. Påskedag 6. april klokken 15 i Trustrup kirke er der påskebørnegudstjeneste ”Børn og Bedster” i kirken. Der vil også være en god historie, sang og påskeæggejagt i kirken. Alle er velkomne, dog er gudstjenesten særligt tilrettelagt for børnene.