Fortsæt til indhold

Åbner 9. april

Så er der igen boghandel i Hammel, åbning er på besættelsesdagen 9. april

Samfund
Kian Johansen

På 75-årsdagen for Danmarks besættelse er der endnu en mærkedag, især for Niels Bækhøj.
9. april er nemlig den dato at Hammel Boghandel genåbner med Niels Bækhøj som ny ejer.
Da FavrskovPosten sidst talte med Niels Bækhøj, var ikke alt på plads, da lød det således:
“Blækket skal lige være tørt på kontrakten der bliver lavet i løbet af de næste dage, men nu burde alt være faldet på plads, Jeg har en aftale med leverandørene og er i gang med at male og gøre rent.” .
Den kontrakt er nu tør og Niels Bækhøj fortæller, at han står klar til at åbne fra 9. april.

Reception og vandballoner

“ Den 9, 10 og 11. april er der gratis vandballoner og kogebog, til dem der kommer ind, og så har jeg nogle gode åbningstilbud de dage. 10. april klokken 16.00-18.00 er der reception med forfriskninger,” lyder det fra den travle boghandler, der har travlt med at male og indrette boghandelen i denne tid.
“Kæden Bøger og Papir er også sammen med Legekæden og her må jeg godt få legetøj fra,” siger Niels Bækhøj, der har den tidligere ejer, Elisa Spørring ved sin side de næste tre måneder til at hjælpe ham i gang.
Derudover leder han efter yderligere en ansat. Det bliver med sikkerhed ikke de tidligere ansatte i Hammel Boghandel, da de alle er i nyt job, fortæller han.

273 kvadratmeter

Han har nu 273 kvadratmeter til rådighed og det skal stadig være en boghandel med papir, postkort, hobbyting og bøger.
Niels Bækhøj drømte allerede som 15-årig drømte om at blive selvstændig.
“Jeg og min kone elsker bøger og allerede da vi flyttede til byen for år tilbage, så kiggede vi på butiksvinduer og vi var enige om, at vi gerne ville overtage Hammel Boghandel på et tidspunkt,” fortæller Niels Bækhøj, der tilmed fører en liste over alle de bøger han har læst.
Hans yndlingsbog er i øvrigt: 'Mærk verden' af Tor Nørretranders.