Fortsæt til indhold

Udfordrende påsketur med Diamant Djursland

36 unge spejdere i alderen 15-18 år bruger påsken til et udfordrende spejderkursus

Samfund
Mogens Greve

Mols Bjerge og Kalø Vig er blandt de steder på Djursland, som 36 15-18-årige spejdere fra hele landet kommer til at stifte bekendtskab med i påskens Diamant Djursland.
Et kursus hvor de presses både fysisk og psykisk gennem klassiske spejderdiscipliner, så de lærer, hvordan de reagerer i pressede situationer - og derved kan blive endnu bedre spejdere og kommende spejderledere.

Søndag til søndag

Kurset foregår fra søndag til søndag, hvor deltagerne blandt andet skal være håndværkere for en dag, bygge et hængekøjehotel de selv overnatter i, rappelle i Romalt bakker, gå på opdagelse i Mols Bjerge og stå overfor deres værste fobier.
De får gennemsnitligt 6 timers søvn i døgnet, er udenfor en hel uge i al slags vejr og skal gå +100km med fuld oppakning.
På scoutzone.dk kan man læse om arrangørerne - 6 mænd og 9 kvinder i alderen 19 til 27 år. Med i staben er blandt andet en sygeplejerske, ingeniører, militærfolk, en pædagog, en tømrer og en coach.
Vil man høre mere om kurset og tidsplan m.m., kan man kontakte Louise Trankjær, louiseskammelsen@hotmail.com, tlf. 2381 5902.