Det er slut med møbler efter knap 39 år
En epoke er slut for Harry Feifer, der ejer Bakkegårdens Møbler. Ejendommen er sat til salg, og når den er solgt, lukker butikken
De fleste i Trige og omegn kender vist Bakkegårdens Møblers blå/hvide logo, som har et særligt retro-look over sig. Mange har over de seneste knap 39 år også besøgt den firlængede gård på Parallelvej i Trige, hvor tre af længerne er indrettet til møbelbutik.
Men det er alt sammen snart slut. Ejendommen er sat til salg. Når den er solgt, lukker Bakkegårdens Møbler, og ejer Harry Feifer går på pension som tredje generations møbelhandler.
“Selvfølgelig er det vemodigt, at det snart er slut. Men jeg har heldigvis haft tid til at vænne mig til tanken. Jeg er jo lidt splittet, for den ene halvdel af mig ser frem til, at ejendommen er solgt, mens den anden ikke helt vil acceptere det. Jeg vil jo komme til at savne den daglige kontakt med kunderne,” siger Harry Feifer.
Det er en dårlig fod, som har sat en stopper for møbel-karrieren - han må ikke løfte så meget og skal sørge for at aflaste den mest muligt.
“Ellers tror jeg faktisk, at jeg havde fortsat,” siger Harry Feifer.
Skal lære at holde fri
Harry Feifer har fået møbler ind med modermælken. Både hans far og farfar var møbelhandlere, mens Harrys egne børn dog har valgt andre veje.
Det var i to lejede længer på Parallelvej, at Harry Feifer åbnede Bakkegårdens Møbler tilbage i 1976. Tre år senere købte han og konen hele ejendommen, og et år senere flyttede de ind i stuehuset.
Harry Feifer kalder selv Bakkegårdens Møbler for en ganske almindelig forretning for hr. og fru Nielsen - den er hverken i den helt dyre eller den helt billige ende.
“Jeg tror, at forretningen har overlevet så længe, fordi vi altid har bestræbt os på at være konkurrencedygtige på priserne og har haft en god kundeservice,” siger Harry Feifer.
Skal lære at holde fri
Feifer-parret boede på Bakkegården indtil for ti år siden.
“Vi flyttede for at prøve reelt at have fri - også mentalt. Før følte jeg ofte, at jeg var nødt til at tage hjemmefra for at holde fri,” fortæller Harry Feifer, som ikke er sikker på, om han i pensionstilværelsen vil kunne finde ud af bare at hive stikket ud og lave ingenting.
“Vi må jo se, hvad der sker - det er nok noget, jeg lige skal lære. Det bliver da mærkeligt ikke at skulle på arbejde hver dag,” siger Harry Feifer.
Indtil butikken er solgt, kører den videre med nedsat åbningstid.