XL Byg i Gjern er solgt
Tidligere ejer Kurt Buhl fortsætter som direktør, men sælger Gjern Tømmerhandel
Du kommer stadig til at kunne møde tidligere indehaver af XL-byg Gjern Tømmerhandel og afdelingen XL-Byg Aaby Tømmerhandel, Kurt Buhl.
For selvom han har solgt de to byggemarkeder til Tømmergaarden Holding A/S på Nykøbing Mors, så fortsætter han som direktør.
Kurt Buhl startede Gjern Tømmerhandel i 1990 og købte Åby Tømmerhandel i 2008.
”Vi deler mange væsentlige værdier med XL-Byg Tømmergaarden. Det gælder højt fokus på kunderne, gode priser og et stærkt fagligt grundlag. Derfor er det også værdier, der bliver gældende under den nye ejer, og det glæder mig” siger Kurt Buhl ifølge en pressemeddelse.
Skifter navn
Virksomheden skifter navn til XL-BYG Tømmergaarden Gjern og XL-BYG Tømmergaarden Åby.
XL BYG Tømmergaarden havde inden købet 8 afdelinger i Nord- og Vestjylland med i alt 160 medarbejdere. Med opkøbet i Østjylland er den nye virkelighed 10 afdelinger og knap 200 medarbejdere.