Et nyt hjerte til Mathias

16-årige Mathias Reimers Olesen fra Rødekro er en dreng med helt almindelige interesser og drømme. Han drømmer om at blive landmand, og lige nu bobler han over af glæde over sit nyerhvervede knallertkørekort, der betyder, at han nu kan tage den scooter i brug, som han har brugt så meget tid på at gøre i stand.
Men Mathias er alt andet end en almindelig dreng.
Under t-shirten gemmer sig nemlig adskillige store ar, der vidner om, at Mathias har været en del mere igennem end andre 16-årige drenge.
I september sidste år fik Mathias nemlig et nyt hjerte. En kæmpe operation, der allerede har sat sit tydelige præg på hans liv, og også vil gøre det i fremtiden. For et nyt hjerte holder ikke evigt, og den unge fyr fra Rødekro kan se frem til, at det nok ikke er sidste gang, han skal på den donorliste, som slet ikke er lang nok til alle dem, der har brug for et nyt organ.
“Der dør én, der står på donorlisten hver fjortende dag,” fortæller Helle Reimers Dahlgaard, der er mor til Mathias.
Mathias selv tænker ikke videre over det. Han er bare glad for sit nye hjerte.
“Det var fedt. Jeg fik min frihed tilbage,” fortæller han.

Fra rask til syg på kort tid

Mathias har aldrig været syg. Han var en robust og aktiv dreng, og ingen havde mistanke om, at Mathias hjerte ikke var raskt. Han blev dog hurtigt forpustet, og en dag så slemt, at han gik til lægen for at få det tjekket.
Han blev sendt hjem med beskeden om, at det nok var en kraftig lungebetændelse.
Det var i november 2013. Derfra gik det hurtigt ned af bakke.
Han nåede at blive indlagt i både Sønderborg og Odense, inden hjertelægerne i Skejby fandt ud af, at Mathias' hjerte ikke kunne mere. To blodpropper, en defekt hjerteklap og et hjerte, der var alt for stort, og pumpede med stærkt nedsat kraft. Sådan lød beskeden fra lægerne.
Den næste måned var et helvede for Mathias og hans familie. Han røg på intensiv, fordi nogle af hans vitale organer satte ud, og Mathias blev dårligere og dårligere. Han nåede at få hele fire hjertestop, hvorefter han blev lagt i kunstigt koma. Lægerne satte ham på den såkaldte “akutliste” - han skulle have et nyt hjerte, hvis ikke livet skulle stoppe, inden det rigtigt var begyndt for Mathias.

“En anden skal dø”

“Han var så dårligt, at vi skulle sige ja, hvis der kom et hjerte, der passede. Selvom det måske var et gammelt hjerte, så var der ingen anden vej. Det var forfærdelig at se ens søn ligge der. Og tanken om, at en anden skulle dø for at Mathias kunne leve, var svær for mig,” fortæller Helle Reimers Dahlgaard.
I den intense tid havde lægerne Mathias med hver morgen på morgenkonferencen. Hans tilstand var kritisk.
“De besluttede, at han ikke kunne vente på et hjerte. Statistisk set kom et passende hjerte til Mathias en eller to gange om året. Derfor indopererede de en hjertepumpe, som han skulle være koblet op på hele tiden. Pumpen var så at sige hans hjerte,” fortæller Helle Reimers Dahlgaard videre.
Hjertepumpen betød, at Mathias blev taget af donorlisten. Han skulle nu komme til kræfter, før han igen kunne komme på venteliste til et nyt hjerte.
Og ventetiden blev hård for Mathias. Hjertepumpen skulle have strøm hele tiden, og det betød, at Mathias aldrig kunne være alene. For gik strømmen, ville han dø.
“Om natten kunne han koble pumpen til stikkontakten. Men en morgen kom han til at trække ledningen ud, og pumpen stoppede. Der gik vel kun 10 sekunder, før vi fik den sat til igen, men allerede har var han helt væk. Det var en voldsom oplevelse, og fra da af turde vi overhovedet ikke lade ham være alene”.
At skulle være sammen med en voksen - og den største del af tiden - med sine forældre, var en stor mundfuld for den dengang 15-årige Mathias, så det blev lange måneder med hjertepumpen.
Først i september kom beskeden endelig, at der var et hjerte til Mathias.
“Jeg tænkte, yes - det skal jeg bare have. Jeg vil have min frihed tilbage,” fortæller Mathias med et smil. Fra hans synspunkt var der ikke noget alternativ, og han var derfor ikke synderligt nervøs ved tanken om at skulle have indopereret et nyt hjerte.
Operationen går som sådan planmæssigt, men allerede næste dag, må lægerne igen åbne såret, fordi hjertet ikke slår rigtigt.
Mathias er indlagt en måned efter det nye hjerte er indopereret, og i dag kan ingen se på ham, hvad han har været igennem.
“Jeg kan alt i dag,” lyder det frejdigt fra Mathias, mens mor Helle dog har enkelte indvendinger.
“Det har været en drøj omgang, og det er først nu her bagefter, at vi rigtig har fået afstand nok på forløbet til, at vi kan få det hele bearbejdet. Og det arbejder vi med i øjeblikket”.

Livslang medicinering

Mathias skal være på medicin resten af sit liv. Uden medicinen vil kroppen afstøde det nye hjerte. Men hvis han passer sin medicin, så kan han fungere næsten normalt i dagligdagen. Og det faktum har gjort, at han nu igen kan begynde at drømme om fremtiden.
“Jeg vil rigtig gerne være landmand, og jeg har allerede været tre gange i praktik, efter at jeg har fået mit nye hjerte”.
Desværre er Mathias ikke så stærk bogligt, så han vil nok få udfordringer med at kunne komme ind på Landbrugsskolen.
Men Mathias er ikke en person, der tager sorger på forskud. Lige nu tager glæden over den blå scooter og det nye knallertkørekort alt pladsen i Mathias' hoved.
Så må bekymringerne vente...