Se gymnaster i verdensklasse i træningslokalet
DGI Verdensholdet har vist deres show over 100 gange - men derfor er der altid plads til forbedring, lyder det fra gymnasterne.
Derfor var der tidligere i dag såkaldt opstilling, hvor de 13 mænd og 14 kvinder, der udgør DGI Verdensholdet, øver aftenens show.
"Vi har tre gymnaster, der er skadet. Det er hverdagskost for os at have lidt mandefald, så derfor skal der øves de forskellige ting til aftenens show, så alle er med på, hvor på gulvet man skal være placeret," siger instruktør Mads Nyhus Kirk.
Det er det tiende DGI Verdenshold, der i aften går på gulvet i Forum Horsens. De har været rundt i det meste af verden for at bygge deres show op og ikke mindst afholde workshops, hvor de har bragt gymnastikken videre til børn og voksne, der ikke kender til foreningslivet, som vi kender det i Danmark.
Der er stadig få billetter tilbage til aftenens show i Horsens.
Lokalavisen Horsens var med i træningslokalet - se hvordan de dygtige gymnaster øver sig.