Galleri lukker i Skanderborg
Erland Rasmussen
Galleriejer Erik Guldager har solgt huset på Låsbyvej i Skanderborg og nedlægger dermed galleriet i dets nuværende form.
“Vi flytter og åbner under en helt ny og mere international form, som efter planen vil være ultimo 2015,” oplyser Erik Guldager i et nyhedsbrev.
I den forbindelse er der ophørsudsalg på kunst og inventar på vej. På udsalgs-listen er værker af Jakob Greibe, Leif Wivelsted, Erik Guldager, Carsten Hansen, Kurt Westergaard og tryk af Kurt Trampedach, oplyser galleriejer Erik Guldager, der i øvrigt fik samlet 15.000 Euro ind til ofrene for Charlie Hebdo ved salg af en særlig støtte-tegning.