Fortsæt til indhold

Fem sultne mænd klar til blues-koncert

Hungry Men’s Blues Band står for Blueskartellets første udendørs koncert

Samfund
Arkiv

Blueskartellet er klar til foråret og sommeren i Apotekergården i Horsens med den første udendørs blueskoncert i år.
På scenen står Hungry Men's Blues Band, der er en samling af erfarne musikere fra Horsens, Vejle og Billund, som alle er forelskede i den rene blues.
Bandet trækker på en række klassikere, men leverer også egne, stærke numre, som strejfer rundt i grænselandskabet til jazz, funk og rock, men altid med rødderne i blues.
“Vi ved fra tidligere, at de altid er garanter for et engageret og professionelt show, og samtidig glæder vi os til at byde vores trofaste publikum velkommen til den første af vores fem koncerter i Apotekergården,” fortæller Blueskartellets formand, Carsten Mellson, i en pressemeddelelse.
Koncerten finder sted lørdag 23. maj og starter klokken 12 med gratis adgang. Samtidig er der mulighed for fadøl, et glas vin, en varm pølse og en siddeplads ved bordet.