Fortsæt til indhold

Bænkene snakker og gaden er igen fremkommelig

Foråret har holdt sit indtog med blide vinde og gode nyheder

Samfund
Michael Wulff

Endelig er der kommet lyd i de røde bænke, som er placeret flere steder i Hammel.
FavrskovPostens udsatte medarbejder har afprøvet flere af bænkene og kan melde, at der er spændende historier om Hammels fortid og en stund, hvor du kan sidde og kigge op i den blå himmel.
Ren afslapning, hvis du har tid til det.
Det havde avisens reporter ikke, han måtte lige op og se den afspærring, som nogle kabelfolk havde glemt at fjerne i Østergade, selvom arbejdet tilsyneladende var færdigt. Det skrev vi om for en uges tid siden.
Nu er afspærringen væk. Fliserne er lagt på plads, så alle igen kan færdes sikkert.
Så det er vel bare at ønske en god pinse.

Østergade I Hammel 22. maj 2015
Østergade I Hammel 14. maj 2015