Fortsæt til indhold

Ro på blodsukkeret

Samfund
Af Bendt Lund Nielsen, Borgerjournalist

Nu er der endelig kommet en bog på dansk, der fokuserer på kulhydrattælling. Bogen er skrevet af klinisk diætist fra Hvidovre Hospital, Sophie Hillbrandt Jensen og hedder ”Ro på blodsukkeret”.
Sophie fortalte på et velbesøgt møde (47 deltagere) i Hadsten Sundhedscenter den 26. marts om bogen og metoden med at tælle kulhydrater. Sophie sagde bl.a.:
”Jeg har i mange år arbejdet på Hvidovre Hospital, hvor jeg har rådgivet patienter om kostens betydning og her især, hvad man selv kan gøre med hensyn til at have styr på blodsukkeret. Det er selvfølgelig vigtigt med medicin, insulin og motion, men kosten spiller en afgørende rolle.
Jeg har i min bog fokuseret på, hvorfor det at vigtigt at have styr på blodsukkeret og hvordan I som diabetikere kan have styr på blodsukkeret og ikke mindst tælle kulhydrater. Bogen indeholder en guide til at tælle kulhydrater og hvis I så samtidig prøver, at måle blodsukkeret både før og efter et af de tre hovedmåltider er der mulighed for, at det er jer, der styrer og ikke sygdommen der styrer jer. Det drejer sig om at fokusere både på mængden og hvad man spiser. Jeg håber I kan bruge mine råd og at I vil læse bogen, som er et opslagsværk.”

47 deltagere hørte Sophie Hillbrandt Jensens foredrag. Foto Bendt Lund Nielsen
OLYMPUS DIGITAL CAMERA