Fortsæt til indhold

Stjerneskud kun for piger

Pigeraketten landede i Hammel og gav 50 fodboldpiger en tur i rummet

Samfund
Arkiv

En fodbolddag kun for piger på Hammel Stadion. Det var konceptet bag DBU og Hammel GF Fodbolds arrangement ”Pigeraketten 2015”. 50 piger brugte tre timer fredag eftermiddag/aften sammen med 10 frivilligere klubrepræsentanter, som i dagens anledning var forvandlet til rumvæsner, der på hver sin planet tilbød forskellige sportsaktiviteter. Det skete med alternative boldlege som at ”Flyve i raket, Spille fodbold på Saturn, Køre rundt i det store Månehjul, Drible på Mælkevejen og Være vægtløs på Månen”. ”Det har været en sjov god dag” lød det fra 9-årige Julie, da hun med sit diplom, gave fra Pigeraketten og en masse oplevelser rigere forlod Hammel Stadion.