Skal boligstørrelsen bruges til at reducere CO2? Rød stue siger ja, blå stue siger nej

Skanderborg bliver alligevel ikke den første kommune i Danmark, der sætter konkrete grænser for boligstørrelsen. To gange har byrødderne i Økonomi- og Erhvervsudvalget haft gang i heftige diskussioner om begrænsning af boligstørrelsen som middel til at reducere CO2 i boligbyggeriet. Begge gange er forslaget sendt til tælling.

I et udkast til den nye klimapolitik og klima plan, DK2020, har de kommunale embedsmænd i Skanderborg ellers netop foreslået at begrænse antallet af kvadratmeter i nybyggeri til maksimalt 120 kvadratmeter for parcelhuse og 100 kvadratmeter for rækkehuse og lejligheder i etagebyggeri som en metode til at nå kommunens klimamål om at reducere udledningen af CO2 fra boligbyggeri.

Radikalt forslag

Med et snuptag kunne den gennemsnitlige boligstørrelse i nybyggeri reduceres med 30 procent inden 2030 set i forhold til 2022, og klimaet skånes for en CO2-belastning svarende til 7.800 ton. Altså, set fra et regnearks-perspektiv, for forslaget fik det til at slå gnister blandt byrødderne. Selvom mange kommuner arbejder med bæredygtig byudvikling, så er der ingen andre kommuner, der har taget et så radikalt skridt til at nedbringe CO2-udledningen fra boligbyggeriet.

»Spørgsmålet om at reducere CO2-udledningen fra boligbyggeri er et delelement i Klimaplanen – DK2020 – som vi drøftede i april. Og selvom vi er enige om det meste i klimaplanen, så er vi altså ikke enige om denne del,« forklarer Økonomi- og Erhvervsudvalgets formand, borgmester Frands Fischer (S), efter udvalget endnu engang debatterede forslaget.

Denne gang med en ny grænse, hvor den maksimale boligstørrelse blev hævet til henholdsvis 150 og 115 kvadratmeter - dog uden at forslaget af den grund blev mere spiseligt for de folkevalgte.

Diskussionen endte med et kompromisforslag, hvor der ikke længere sættes en øvre grænse for boligstørrelsen. Ambitionen er nu at reducere CO2-aftrykket fra nybyggeri inden 2030 med 6.500 tons i forhold til 2022, men i stedet for at sætte en grænse for boligstørrelsen, skal målet nu realiseres gennem dialog med boligudviklerne, hvor boligstørrelsen nævnes som et af flere virkemidler til at reducere CO2 som for eksempel materialevalg og energiforsyning.

Uenige om kompromis

Kompromisforslaget faldt dog ikke i god jord hos alle. Mens flertallet i udvalgets røde fløj – borgmesteren, Jørgen Naut (S), Claus Leick (SF), Peter Kjær (EL) og Anne Heeager (R) – stemte for forslaget, kunne blå fløj – Christina Bottke (V), Karina Kirk (NB) og Martin Frausing Poulsen (DD) – ikke støtte forslaget, så længe boligstørrelsen er nævnt som virkemiddel.

»Vi vil rigtig gerne støtte klimaplanen, vi mener bare ikke Skanderborg skal være foregangs-kommune i forhold til at sætte begrænsninger for boligstørrelsen. Man kan opnå en CO2 reduktion på andre måder, blandt andet ved at vælge de mest klimavenlige byggematerialer og bygge energineutrale boliger. Et energineutralt hus på 200 kvadratmeter kan være mere klimavenligt end et traditionelt hus på 130 kvadratmeter,« konstaterer Venstres Christina Bottke.

»Vores frygt er, at der vil blive lagt alt for stor vægt på at reducere boligstørrelsen i stedet for at lægge vægt på byggematerialer og klimavenlig energiforsyning. Venstre vil gøre rigtig meget for klimaet, men ikke træffe beslutninger, hvor vi risikerer at børnefamilierne, der har behov for plads, vælger Skanderborg fra,« tilføjer hun.

Selv borgmesteren har betænkeligheder ved at begrænse boligstørrelserne.

»Jeg havde det nok umiddelbart også lidt stramt med de forslag, der var lagt frem til at starte med, men jeg tror sådan set, at det er rigtigt nok, at boligstørrelsen skal ned. Det er jo svært at benægte boligstørrelsens betydning for udledningen af CO2, når Concito lige har offentliggjort en analyse, der viser en klar sammenhæng mellem antal kvadratmeter og CO2-aftryk,« konstaterer Frands Fischer.

Brug for flere værktøjer

»Jeg tror, at vi står stærkere, hvis vi kan skabe en enighed med boligudviklerne om, at det er den vej, vi skal, uden at de har armen vredet om på ryggen. Der er langt større mulighed for, at vi faktisk får flyttet på noget, hvis vi indbyder til dialog, og der er nogle muligheder, man kan jonglere med som boligudvikler. Derfor synes jeg, det er et fint kompromis,« tilføjer han.

Et af problemerne i forhold til at reducere CO2-udledningen fra boligbyggeriet er, at kommunerne ikke kan stille krav om at bruge klimavenlige materialer eller klimavenlig energiløsninger. Det er faktisk kun boligstørrelsen, de lokale politikere har mulighed for at justere på.

»Hvis Folketinget mener, vi skal gå den vej, så er de nødt til at give os det nødvendige værktøj, så vi også har mulighed for at stille krav til byggematerialer og energiforsyning,« understreger borgmesteren.

Bekymringen omkring en grænse for boligstørrelsen har også nået de lokale ejendomsmæglere. Hos Home bekræfter man, at et nybygget hus i snit er på 200 kvadratmeter, næsten en fordobling i forhold til huse bygget i 1960’erne.

Boligerne vokser

»Alene de seneste 10 år har vores pladsbehov været voksende og ønsket om mere plads er den største flyttefaktor for danskerne. Det viser Homes flyttebarometer. Vi drømmer om store køkken-alrum og spille rum, og plads til hjemmekontor efter at corona har gjort hjemmearbejde mere udbredt end for få år siden,« oplyser Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsanalytiker hos Home i en pressemeddelelse.

Han kalder det en problematisk beslutning at sætte grænser for boligstørrelsen, da det kan få yngre familier til at vælge en kommune fra. I stedet peger han på muligheden for at etablere særlige klimakvarterer, der taler til en bestemt type af tilflyttere.

»Et nyt kvarter med begrænsninger på størrelsen og materialekrav til husene kan med fordel tænkers ind i en samlet bæredygtig fortælling om et område med en grøn profil. Det vil tiltale nogle tilflyttere. Vi kommer ikke uden om, at fokus på klimaet også vil smitte mere og mere af på måden, vi ønsker at bo,« understreger Henrik Hauthorn Jensen.