“Trods dødsdommen er det et fantastisk sted”

“Det er et helt fantastisk sted”. Sådan beskriver 63-årig Benny Lykke Evers det nyåbnede Gudenå Hospice, der ligger på Sygehusvej i Brædstrup.
Han er blandt de første fire patienter, der i løbet af forrige uge er flyttet ind i rummelige og lyse omgivelser. I løbet af de næste par uger flytter flere ind, da Gudenå Hospice kan huse ni patienter.
For Benny Lykke Evers har det været en stor beslutning at tage imod tilbuddet om en plads på hospice.
“Dem, jeg kender, der er flyttet ind på et hospice, har kun boet der en uges tid. Det er lidt som om, døren til livet låses for aldrig at blive låst op igen. Al håb om et langt liv er væk,” siger Benny Lykke Evers, der af hensyn til familien endte med at takke ja til en plads på Gudenå Hospice.
“Det vil være nemmere for min familie at besøge mig her i Brædstrup, da jeg kommer fra Horsens. Og jeg har ikke fortrudt mit valg et sekund. Her er virkelig dejligt,” siger han, mens han nyder en cigaret fra den solrige terrasse, som han har adgang til direkte fra sit værelse.
Han har i halvandet år haft kræft i bugspytkirtlen og været indlagt på hospitalet i omkring ti måneder, inden han kom til Gudenå Hospice.
“Jeg har aldrig oplevet så god en behandling. De står simpelthen på stilke for mig og mine medpatienter,” siger Benny Lykke Evers.

Ro til den sidste tid

Gudenå Hospice er primært til for patienterne. Men når man som patient på et hospice ikke har mange dage tilbage af sit liv, bliver pårørende også en del af huset.
Det kan Vibeke Damgaard fra Silkeborg nikke genkendende til. Hendes far er også blandt de første patienter. Han får sig et hvil, men vi får en snak med datteren.
“Så længe han var på sygehuset, var der håb om, at han ville blive helbredt. Det håb forsvinder selvsagt på et hospice. Men det er faktisk okay, når man så kommer her og ser stedet. Her er en magisk ro og ikke det hektiske liv som på sygehuset. Det er ubeskrivelig dejligt, at jeg bare kan få lov at være sammen med min far. Hvis vi blev sendt hjem, ville det hele være utrygt. Her har vi kyndige hænder til at tage sig af min far, og vi som pårørende kan koncentrere os om at få det bedste ud af den sidste tid, i stedet for at skulle fylde hovedet med, hvordan vi bedst kan pleje min far, lave mad og ordne alle de andre huslige gøremål omkring ham,” siger Vibeke Damgaard.
Hendes søn skal konfirmeres den 1. maj. Allerede den første aften, da hendes far flyttede på hospice, fik køkkenet nys om en kommende konfirmand.
“De lavede en kage, og så fik vi smørrebrød senere, mens min søn fik sin konfirmationsgave af morfar. Det var en fantastisk dag og meget rørende for os alle, da min far følte, han var med til konfirmation,” fortæller hun om stedets fleksibilitet og hjerterum.
Benny Lykke Evers sov stille ind, få dage efter Lokalavisen talte med ham.