Løgneren er løs i Kulturhuset
Carl Quist-Møller fortæller løgnehistorier til den store guldmedalje onsdag 27. maj klokken 17.00 i foyeren
Bliv forvirret, forbavset og fornøjet, når Kulturhuset i Skanderborg inviterer til en times i selskab med en lyst-løgner i verdensklasse. Carl Quist-møller, en af Danmarks bedste historiefortæller, lægger vejen forbi Skanderborg onsdag 27. maj klokken 17.00 med sine originale løgnehistorier, der veksler mellem komik og poesi.
I gennem et halvt liv har Carl Quist-Møller udviklet et løgnehistorie-show, hvor han bevæbnet med et trådløst headset, en flipover og tyk sort spritpen fortæller sine løgnehistorier til stor underholdning for voksne såvel som børn.
Han er kendt fra sine tv udsendelser på DR, helt tilbage fra dengang det hed “Fjernsyn For Dig” til “Løgnhalsen” på Ramasjang. Han er uddannet animator og designer og er blandt andet kendt for at havde designet Jungledyret Hugo. Men han er også trommeslager, manuskriptforfatter, børnebogsforfatter og en masse andet. Og så modtog han Dansklærer Foreningens Forfatterpris for bogen Løgnehistorier.
Løgneren er løs i Nedre Foyer i cirka en time - helt gratis. Bag arrangementet, der er en del af Sløngeldagene i Skanderborg, står Di heslige Slønglers klup. de af en del af Sløngeldagene i Skanderborg. Se mere på Sløngeldagenes Facebook side.