6 hurtige om Jelling Musikfestival
Jelling Musikfestival starter på torsdag. Her kan du læse seks ting, som du måske ikke vidste om festivalen
Arkiv
- Der skal meget til at forsørge 35.000 mennesker: 70-80.000 liter fadøl, cirka 40 tons shots-rør, 20 tons appelsiner, 4 tons remoulade, 4,2 tons pomfritter, 50.000 burgere, 3,7 tons salat og grøntsager. Herudover blev der sidste år samlet 200.000 tyske dåseøl på teltpladsen.
- Der er 4.500 frivillige medhjælpere på festivalen, som har alverdens forskellige opgaver. Foruden dem har festivalen fem ansatte året rundt samt et par ekstra op til festivalen.
- Jelling Musikfestival begyndte sidste år at bruge genbrugskrus. I 2015 har festivalen købt 160.000 krus, som en kæmpestor opvaske-maskine hele tiden sørger for at holde i rotation.
VIND EN DAGSBILLET TIL JELLING MUSIKFESTIVAL 2015!
Lokalavisen Vejle udlodder i samarbejde med Jelling Musikfestival to dagsbilletter til valgfri dag. Konkurrencen foregår på Instagram, og for at deltage skal du dele et foto fra et tidligere besøg på Jelling Musikfestival, et foto fra en koncert eller et andet festligt billede. Fotoet skal tagges #jmf15 og #lokalavisenvejle. Derudover skal du følge både @lokalavisenvejle og @jellingmusikfestival på Instagram. Vinderen trækkes den 20. maj.
- I alt kommer omkring 35.000 mennesker på
Jelling Musikfestival i år. En gennemsnitlig gæst er
mellem 29 og 30 år gammel og bruger mellem 500 og 1.500 kroner på pladsen. - Der skal 40 mand til at holde toiletterne rene under festivalen. De 40 medarbejdere arbejder på skift hele døgnet rundt.
- Festivalens mangeårige leder Lars 'Charlie' Mortensen glæder sig til at møde de mange glade frivillige og et veloplagt publikum samt naturligvis høre en masse musik. Han regner til gengæld ikke med at få alt for meget søvn under festivalen - maksimalt 4-5 timer per nat.