125-årigt forsamlingshus fejres i august
Mogens Greve
Datoen for fejringen af Skørring Forsamlingshus' 125-års jubilæum er nu fastsat til lørdag 15. august.
Programmet er endnu ikke på plads, men der planlægges en guidet tur rundt i byen krydret med historiske fortællinger om steder og personer. Der ”rumsteres” også med fælles morgenkaffe, frokost efter byturen og udstilling af billeder m.m. i forsamlingshuset.
Til at klæde guiderne på til byturen, har forsamlingshuset haft et møde med nogle af byens borgere, som delte ud af deres viden om Skørring.
Det var Anna Ravn, Lis Mogensen, Ulla Andersen, Elin Vestergård, Judith Kristensen, Anna Marie Greve og Anders Mortensen, mens Carina Brøgger førte pennen.