Fortsæt til indhold

Ferguson Dage på Ferguson Museum

Samfund
Arkiv

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, åbner lørdag den 30. maj klokken 11.30 officielt Ferguson Dagene på Danmarks Ferguson Museum. Museet er Nordeuropas største af sin art og ligger i Stourup mellem Horsens og Juelsminde. Her er der mulighed for at se flere end 250 traktorer og andre maskiner - en del af dem oven i købet i arbejde i marken.
Da der i fjor var Ferguson Dage, var gårdens og museets gamle bindingsværkslade under genopbygning efter stormfald. I år har publikum mulighed for at se bygningen i funktion igen.
”Vi glæder os til at tage imod børn, unge og ældre til et par rigtig hyggelige familiedage. Som sædvanligt har folk meldt deres ankomst fra hele landet, og vi har naturligvis nyheder at præsentere sammen med de mange gode traditioner,” siger museumsindehaver Henrik Nielsen, der på 15. år driver museet på sin fødegård og holder Ferguson Dage for 11. gang.
Ferguson Dagene foregår på Købmagervej 1 i Stourup ved Juelsminde den 30. og 31. maj klokken 9-17. Se mere på fergusonmuseum.dk