Fortsæt til indhold

Jeanette fortæller om sit liv i Indien

Slagter Christensens datter på hjemvisit sammen med sin indiske familie

Samfund
Anette Bonde

”Ja, det bliver også til hverdag i Indien…næsten da!” Sådan foreslog Jeanette Anand, at en aften om hendes hjemland gennem mange år med sin familie, skulle hedde.

Slagterens datter Jeanette

Det er Norddjurs Valgmenighed, der inviterer til Indien-aften, hvor slagter Christensens datter Jeanette, der er opvokset i Vivild, sammen med sin familie vil fortælle om deres liv i Mumbai i Indien. Det er onsdag 20. maj klokken 18 i konfirmandstuen.
Gennem årene, hver gang familien har været på hjemmeophold, har det været på tale at arrangere en ” Indiensaften” med mad og fortællinger, og denne gang lykkedes det så.
Jeanette møder op sammen med sin familie for at berette om deres liv. Det bliver en oplevelse ledsaget af både ord, billeder og smag. Aftenen begynder nemlig med spisning af indisk mad klokken 18. Man skal huske tilmelding til bestyrelsen, oplyser valgmenighedspræst Karen Marianne Kristensen.