Indsats mod socialt udsatte skal jævne ulighed i kommunen

Forskellen på store og små pengepunge i Fredensborg Kommune er blandt landets største. Den såkaldte Gini-koefficient, der angiver graden af økonomisk ulighed mellem et lands eller en kommunes borgere, placerer Fredensborg Kommune placerer kommunen på en 8. plads.
Placeringen er tidligere i år blevet præsenteret for medlemmerne af Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats i et oplæg udarbejdet af Hossein Armandi fra Borgernes Stemme (D) og hans politiske bagland og siden i revideret form for byrådspolitikerne i Fredensborg Kommune.
Oplægget, som man har arbejdet på i godt halvandet år, tager temperaturen på sociale forhold som indkomstniveau, uddannelses- og beskæftigelsesgrad blandt kommunens udsatte borgere og kommer med forslag til, hvordan forholdene kan vendes. Det koncentrerer sig først og fremmest om at løfte de sociale udfordringer blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, da det ifølge Hossein Armandi er her, man ser de største problemer og dermed en af rødderne til den voksende ulighed.
”Hvis vi ser på forskellige parametre som for eksempel hvordan denne gruppe af borgere ligger ift. andelen uden for jobmarkedet, uden basale læse- og skrivefærdigheder og andelen, der begår kriminalitet, så scorer de højt på dem alle, og derfor må der være en sammenhæng,” siger Hossein Armandi.

Både pisk og gulerod

Skal statistikkerne vendes og uligheden mindskes i kommunen, er der brug for en flerstrenget indsats, mener Hossein Armandi og parterne bag både det første og reviderede oplæg til byrådets politikere. En indsats, der skal indeholde gulerod og pisk.
De basale læse- og skrivefærdigheder vil man blandt andet forbedre ved at jævne fordelingen af tosprogede elever på kommunens folkeskoler eller alternativt indføre et loft på 20 % tosprogede elever. Et andet forslag lyder at give mere information om og støtte til høj- og efterskoleophold for elever med faglige udfordringer. Endelig er en ide om at belønne lærere, hvis elever viser gode resultater i afgangsprøven, på ideblokken.
Antagelsen er, at en indsats, der styrker de svage elevers faglighed, på sigt vil kunne ses på beskæftigelsesraten. Men også på kort sigt vil man have flere i arbejde – en af metoderne kunne være krav om et bestemt antal elevpladser i de virksomheder, kommunen arbejder med. En anden er mere målrettet at tilbyde – og alternativt tvinge – indvandrere og efterkommere i job.
”Vi har en del førtidspensionister blandt indvandrerne i Fredensborg Kommune, og det kan påvirke deres børn, hvis de ser forældrene blive unødvendigt pacificeret. I dag er det sværere at få en førtidspension, men da jeg kom til Danmark i 1986, kunne jeg godt have fået det, hvis jeg ville. Men det nytter ikke at placere nogle passivt, fordi de f.eks. har krigstraumer. Det er vigtigt, at de kommer ud blandt andre mennesker, og det er vigtigt, at ens børn ser, at man kommer ud og gør noget – også selvom det bare er 10 timer om ugen,” siger Hossein Armandi.

Fokus på kriminalitet

Kan man løfte de faglige færdigheder og få flere indvandrere og efterkommere i job eller uddannelse, vil det også kunne ses på kriminalitetsraten, forventer Hossein Armandi.
Men vil ikke være nok til at vende kurven. Her skal der også sættes ind med midler, der forhindrer ghettodannelse og kulturel segregering. Et tiltag kunne være at fratage den kommunale støtte fra foreninger, som man vurderer til at modvirke integration.
”Vi er ved at undersøge, om det kan lade sig gøre, men det er ikke afklaret endnu,” siger Hossein Armandi.
Endelig peger Hossein Armandi og hans bagland – med opbakning fra Knud Løkke Rasmussen (løsgænger), tidligere formand for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats – på forældre- og ungepålæg som en vej til at sænke kriminalitetsraten blandt unge.