Gospel under åben himmel
Arkiv
Mandag den 18. maj klokken 19.00 bliver der liv og glade dage i Ølsted, idet Ølsted Gospel Singers afholder den årlige forårskoncert.
I lighed med de foregående år bliver det en udendørs koncert på P-pladsen ved præstegården Ny Kirkevej 14, Ølsted.
I tilfælde af dårligt vejr afholdes koncerten i Ølsted kirke. Koncerten er afslutning på forårssæsonen. Koret tæller ca. 50 medlemmer og ledes af Rune Herholdt og med Rasmus Løhde ved klaveret. Begge kommer fra Århus. Koret starter efterårssæsonen i august. Efterårets højdepunkt bliver jubilæumskoncerten i november, når koret har eksisteret i 15 år. Alle er velkomne til forårskoncerten - husk eventuelt en varm trøje.