Fortsæt til indhold

Hoppe, Hoppe

Samfund
Erland Rasmussen

Der bliver med garanti gang i den, når bydelen Højvangen holder sommerfest.
Børn i alle aldre meldes vekommen, og arrangørerne nævner aktiviteter, musik og underholdning som hoppeborg, Peter Sommer, løbehjulsræs og meget andet, ligesom der også er både helstegt lam og pattegris på menuen.
Festlighederne foregår lørdag 30. maj klokken 9-24. Der er gratis rundstykker klokken 9, og klokken 10 taler viceborgmester Frank Damgaard.
Aftenen slutter med bålhygge for børn, teenagediskotek og voksenfest med dans til livemusik.
159 frivillige er klar til at tage imod gæster og vil gøre deres bedste for, at alle får en rigtig god dag. Ud over disse frivillige kommer der en række foreningsboder og lokale institutioner med både information og aktivitet.
Sommerfesten er arrangeret af Projekt Højvang, Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk Boligselskab i samarbejde med en række foreninger og institutioner.