Protesterer mod skolebesparelser

"Nu er nok simpelthen nok. Bundlinjen er nået."

Sådan lyder det fra gruppen af skolebestyrelsesformænd og næstformænd i Hillerød Kommune.

De er gået sammen om at sende et åbent brev til bl.a. politikerne i byrådet i anledning af det store sparekatalog, som er ved at blive udarbejdet til de kommende budgetforhandlinger.

På skoleområdet skal der findes spareforslag for i alt 13 millioner kroner - et beløb som talsmand for gruppen og skolebestyrelsesformand for Grønnevang Skole Claus Ellemose finder helt hen i vejret:

"Der er simpelthen skåret helt ind til benet. Der er ikke mere at tage af".

Melder pas

Formændene blev forleden indkaldt til møde med Børne- og Familieudvalget, hvor forældrene blev spurgt, om de havde nogen forslag til steder, hvor der kan spares på skolernes budgetter.

"Vi har ikke et ønske om at sidde med korslagte arme, men der melder vi simpelthen pas. Der kan grundlæggende ikke findes midler uden at skære på medarbejderstaben, og her er midlerne i forvejen så små. Lærerne bliver stillet over for flere og flere krav om for eksempel inklusionsarbejde, implementering af reformen og samarbejde med pædagogerne. Det koster alt sammen tid, og den er der ved at være meget lidt af. De 13 millioner må simpelthen findes et andet sted," siger han.

Han forstår godt, at pengene skal findes og andre områder også er hårdt pressede:

"Det ansvar må politikerne tage. Vi forsvarer vores område, så godt vi kan. Vi ville gerne have fundet de penge, men vi kan simpelthen ikke se hvordan. Den konsekvens, vi står over for, er ekstraordinær, så nu hiver vi i nødbremsen".

Går ud over kvaliteten

Formændene vil på onsdagens byrådsmøde stille en række spørgsmål til politikerne og peger i deres brev på, at der er en stor ubalance imellem ambitioner og ressourcer på skoleområdet. De seneste år har budt på nedskæringer af flere omgange, hvor bl.a. flere skoler blev slået sammen i et distrikt, og samtidig er der de nye krav i reformen. Lærerne bruger i forvejen flere timer på undervisning, end Kommunernes Landsforening forudsætter, hvilket giver mindre tid til forberedelse og møder.

Hvis færre lærere skal varetage de samme opgaver, kræver det, at de underviser mere. Og det vil gå ud over kvaliteten i undervisningen, påpeger forældrene. Flere forældre vil vælge privatskolerne, mens det samtidig bliver sværere for kommunen at fastholde lærerne.

Skolerne har brug for arbejdsro i denne 2-årig implementeringsperiode af den nye reform, mener de.

Ifølge Claus Ellemose bekræfter de nye, dalende tilfredshedstal med skolerne, at arbejdet begynder at tære på ressourcerne på skolerne:

"Der bliver kæmpet derude, og personalet gør et formidabelt stykke arbejde. Men er vi altså nået helt ind til benet - vi saver snart benet af, hvis det fortsætter".

"Ikke i min vildeste fantasi"

Børne- og Familieudvalgsformand Rikke Macholm fra SF ser frem til at læse brevet og vise det frem for sine byrådskolleger:

"Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det kommer dertil, hvor vi skal spare 13 millioner på skolerne. Jeg synes ikke, vi kan spare mere på normeringerne, og jeg kan slet ikke forestille mig, at lærerne udsættes for større arbejdspres," siger hun.

Besparelserne er et forslag fra forvaltningens side, understreger hun:

"Der er jeg nødt til at sige 'tak for opgaven, men det kunne vi desværre ikke løse. Ved budgetforhandlingerne vil jeg pege på det her som en af de besparelser, som ikke kan lade sig gøre," siger hun og mener, at "pengene altid kan findes, men spørgsmålet er, om der findes rimelige og gode steder at finde dem".

Bedre rammer

Udvalget har også bedt skolelederne om ideer til spareforslag, men lederne måtte også melde pas, fortæller hun.

"Samtidig har vi også nogle fysiske rammer på skolerne, som trænger til at blive ombygget og moderniseret. Det må være skoleområdet, der står for tur til at få nogle penge".