Mobiltribune til AGF's to næste hjemmekampe
Succesen fra efteråret gentages
Kim S. Andersen
Noget af den omstridte løbebane på NRGi Park bliver for en tid indtaget af en mobiltribune. Det sker til AGFs to kommende hjemmekampe mod FC Fredericia og HB Køge.
AGF havde stor succes med mobiltribunen, der skal give en lidt mere intim stemning på stadion, da klubben prøvede det af for første gang i november.
Det var i Martin Jørgensens afskedshjemmekamp, hvor der var udsolgt på mobiltribunen, som stod bag det ene mål.
De to kampe spilles 14. maj klokken 19 (FC Fredericia) og 19. maj klokken 18.30 (HB Køge).