Fortsæt til indhold

Svend Thorhauge genvalgt som radikal folketingskandidat

Svend Thorhauge er torsdag aften blevet genvalgt som den radikale folketingskandidat i hele Østjylland med afsæt i Skanderborg, Odder og Samsø

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

"Jeg er allerede i fuld sving med valgkampen, så jeg er selvfølgelig rigtig glad for igen at mærke kredsens opbakning. Det handler jo ikke så meget om mig, men derimod om det Danmark, vi gerne vil sætte vores præg på de kommende fire år. Et Danmark, hvor vi nyder vores frihed i fællesskab og lader de stærkeste hjælpe dem, der ikke kan selv! Et Danmark, der kender sig selv i ordene frisind, retsind og storsind," siger Svend Thorhauge, der torsdag aften igen fik kredsens opbakning til sit kandidatur.
Svend Thorhauge har et i mange år arbejdet med kultur og skolearbejde og har blandt andet været forstander på Ry Højskole, kulturnatsleder i Aarhus i og teaterproducent på Mungo Park i Kolding.
I dag er han leder af Akademiet for Talentfulde Unge, som er et samarbejdsprojekt mellem mere end 50 gymnasier i Region Midtjylland og blandt andet Aarhus Universitet og Via University
“Svend Thorhauge har været vores kandidat siden 2012 og vi er meget imponerede over det arbejde, han lægger for dagen. Han er ærke-radikal og har en rigtig stærk forankring i skoledanmark. Den forankring håber vi i Skanderborgkredsen at kunne sende til Christiansborg i næste valgperiode"” fortæller Inge Marie Vester, der blev genvalgt som formand for kredsforeningen.