Fortsæt til indhold

En super fredag i Hammel

Butikkerne i Hammel lægger op til sommerlig fredag med sand og café-stemning

Samfund
Kian Johansen

De kalder det 'Sommerlig superfredag'. De handlende i Hammel vil nemlig skabe en sommerlig stemning i Hammels gader fredag 29. maj, når der er åbent i butkkerne til klokken 21.00.
Der bliver underlægningsmusik i gaden og sommerfarvede balloner i masterne for at lægge bunden til en god aften.
"Vi lægger op til café stemning og hygge," siger Betina Lyth Sølvsten, der er tovholder for arrangementet.
Hvis vejret tillader det kommer butikkerne på gaden med gadesalg.
Meget sommerligt bliver det især hos Nyt Syn Brilleriet, der lægger over fem kubikmeter sand foran butikken, for at skabe et beachparty, med modeshow i samarbejde med flere af byens butikker og selvfølgelig med masser af solbriller, fortæller indehaver Lise Reese fra Nyt Syn Brilleriet:
"Det bliver a'la Hawaii. Palmer og kulørte drinks. Vi har masser af aktiviteter og konkurrencer denne dag, og vi deler gratis UV-testere og goodiebags ud, " fortæller hun.