V-kandidat med historisk mange valgplakater
Gert Bjerregaard er som så mange andre klar til folketingsvalget
Alle landsdækkende medier forventer, at valget bliver officielt udskrevet i dag.
Et hold på cirka 45 hjælpere ud i byens gader for at opsætte plakater for Venstres folketingskandidat i Aarhus, Gert Bjerregaard. De mange folk er nødvendige, for Gert Bjerregaard satser denne gang massivt på valgplakater.
På trods af delte meninger om plakaternes gennemslagskraft, er der hos kandidaten ingen tvivl om, at satsningen er nødvendig:
"Byens borgere kender mig som byrådspolitiker gennem 14 år, men det er afgørende, at jeg trænger igennem valgkampens trængsel og støj og formidler budskabet om, at jeg denne gang stiller op til Folketinget", siger Gert Bjerregaard i en pressemeddelelse.
Landets trykkerier har på forhånd meldt om historisk mange plakater, der har forladt trykpressen. Med over 3.600 plakater er Gert Bjerregaard én af de kandidater, der bidrager mest til denne stigning:
"Jeg er stolt over at så mange hjælpere smider hvad de har i hænderne og kravler op i lygtepælene", siger Gert Bjerregaard, som selv går forrest og med de mange plakater.