Fortsæt til indhold

ud med veteranbussen

Djurslands Turistforening markerer jubilæum med reception og ture i veteranbus

Samfund
Anette Bonde

Djurslands Turistforening har 100 års jubilæum i 2015. Det markeres med en reception på Kystvejens Konferencecenter i Grenaa lørdag 20. juni fra klokken 11-13 og en guidet jubilæumstur i bus eller til fods samme dag.
Der er to busture, der begge foregår i veteranbus. Den ene bustur vil tage turen i den nordlige del af kommunen og stoppe til eftermiddagskaffe på Gjerrild Kro, mens den anden vil køre i den sydlige del af kommunen med eftermiddagskaffe på Hoed Kro. Den planlagte travetur vil også indeholde en kaffepause undervejs på Hotel Grenaa Havlund.
Turene vil starte klokken 13.30 fra Kystvejens Konferencecenters p-plads og slutter samme sted omkring 16.30.
Tilmelding er nødvendig, da der er begrænset plads.