Fortsæt til indhold

Jylland i front med ko-foreninger

Ny tendens: Kogræsningslaug breder sig fra storbyer til mindre bysamfund

Samfund
Erland Rasmussen

Antallet af kogræsningslaug stiger eksplosivt i Jylland. Samtidig er det en ny tendens, at fænomenet med forbrugere, der holder køer, rykker fra større byer ud i mindre bysamfund.
Sådan lyder status fra projektleder Nick Leyssac, Danmarks Naturfredningsforening, der ofte optræder som fødselshjælper for nye kogræsningsforeninger og dermed følger udviklingen tæt.
Der er ingen officielle opgørelser over antallet, men Nick Leyssac skønner, at der er 80-100 foreninger i Danmark. Det er en fordobling på 10 år.
“Væksten sker især i Jylland, og det nye er, at foreningerne kommer ganske langt ud på landet,” forklarer Nick Leyssac.
Projektlederen har et bud på en forklaring.
“Jeg tror personligt, at ønsket om nærhed til det, man spiser, også findes ude på landet. Det er ikke længere udtryk for københavneri eller et øko-flip at have andel i en ko,” vurderer Nick Leyssac.
Det første laug så dagens lys i Høje Taastrup tilbage i 1991. Siden har de spredt sig over Sjælland til Fyn og dernæst til Jylland.
“Der sker nogle ryk engang imellem. Lige nu er der voldsom vækst i Vejle kommune, der understøtter ved at tilbyde arealer til afgræsning og hjælper borgere med at komme i gang. Det er et mønstereksempel,” fremhæver Nick Leyssac.
Kommunerne har mange arealer, der er egnede til græssende køer, som hjælper med biologisk korrekt vedligehold.
Mange enge og vådområder er for små til, at det kan betale sig for landmænd at holde køer der.