Fortsæt til indhold

Søskende står bag ny tøj-hjemmeside

Søskendeparret Andreas Lim og Rikke Kang fra Tranbjerg har åbnet ny shop

Samfund
Camilla Olesen

De er kun 15 og 20 år, men de har lige åbnet deres egen wepshop, hvor de sælger tøj.
Andreas Lim og Rikke Kang fra Tranbjerg har udviklet idéen 'No Room For Grey,' der er en tøjkollektion, der ifølge søskendeparret er hverdagstøj i en kombination af ungdom, elegance og personlig stil.
Tøjet bliver produceret i Europa, og deres vision er, at skabe klassisk tøj med attitude, der fremstår selvsikkert, moderne og individuelt, oplyser de i en pressemeddelelse.
De har brugt lang tid på at starte virksomheden, som de kalder Lim og Kang.
De er glade for deres første kollektion, og de lover i pressemeddelelsen, at der er flere styles på vej.
De fortæller, at det har været vigtigt for dem at skabe et anderledes design, der skulle matche ungdommen og den personlige stil.
Man kan se mere på deres hjemmeside www.limkang.dk, og indtil videre kan man købe deres tøj i Første TH i Aarhus.