Frugthave indviet i Vellev
Arkiv
Børnene fra daginstitutionen Livstræet indviede onsdag en frugthave i den tidligere præstegårdshave. Matasfonden donerede 7.650 kroner, som Louise Gjesing Olesen fra Matas Bjerringbro overrakte. Der er skovet 1.000 m2 af den 2,5 tønder land store skov/legeplads, fortæller Leif Mårtensson fra Livstræet i Vellev.
Derefter kom en grenknuser og pulveriserede alle grene og stubbe. På en arbejdslørdag blev alt plantet.
Under indvielsen sang børnene “Æblemand” og “Æbler og pærer de vokser på træer” Efter at den røde snoren blev klippet af, gav Louise Gjesing Olesen chokoladeboller til børnene. Der er plantet: 9 æbletræer og 3 blommer, 3 kirsebær, 1 valnød og 3 pærer. Plus ribs, solbær, blåbær og hassel.