Erhvervslivet skal give unge akademikere en chance
Erhvervslivet sumper i vantetænkning og er for dårlig til at inddrage de nyuddannede. Det mener direktør i rådgivningsvirksomheden Bascon, Martin Vestergaard. Ifølge ham risikerer vi at tabe en talentfuld generation på gulvet, hvis vi ikke begynder at tag
REKRUTTERING I en tid, hvor uddannelser beskæres, og dimittendledigheden er til debat, er der brug for alternativer til den traditionelle kassetænkning på arbejdsløshedsområdet.
et mener i hvert fald Martin Vestergaard, der er direktør for Bascon København.
- På arkitektområdet, som vi rekrutterer mange medarbejdere fra, runder ledigheden for nyuddannede snart 50 procent.
Og med det ledighedssystem vi har, kommer de unge kun længere væk fra arbejdsmarkedet, jo længere tid der går. Det er ikke til at holde ud at se så meget talent gå til spilde, siger Martin Vestergaard.
Ansvaret ligger hos de0 private virksomheder
Martin Vestergaard kalder det danske arbejdsløshedssystem ”enormt demotiverende”. Han mener, at systemet bidrager til at fastholde de unge i arbejdsløshed.
Ifølge ham bærer hans generation af ledere en del af ansvaret for at give de unge en chance ude i virkeligheden.
- Vi står med en generation, der er mere talentfuld end os selv. Derfor skal vi anerkende deres faglighed, så de kan få lov til at udvikle sig, og så virksomhederne kan opdage, hvor meget de kan. Og her har vi virksomheder altså et ansvar for at give mere plads til de unge og knap så erfarne, siger han og fortsætter:
- Alle rådgivningsfirmaer har brug for et fundament af erfarne mennesker på min egen alder i 40'erne og 50'erne. Men skal vi klare os i konkurrencen, er vi nødt til at have nogle unge mennesker, der rusker op i os en gang i mellem. Hvordan kan vi levere varen, hvis vi ikke kan afkode vores tid?
Ny teori og tung erfaring skaber værdi
Som strategisk bygherrerådgiver arbejder Bascon hele tiden på at få private og offentlige bygherrer til at træde et skridt tilbage til før første spadestik. Formålet er at identificere bygherrens reelle behov, inden en byggeproces eller et renoveringsprojekt sættes i gang.
For to år siden tog Bascon så sin egen medicin og trådte selv et skridt tilbage for at identificere de uudnyttede udviklingspotentialer i branchen. Det førte til udviklingen af projektet Next Step, der tilbyder unge arbejdsløse med gode idéer et skrivebord ude hos virksomheder.
Idéen med Next Step er, at de unge kan bruge deres egne projektidéer som rambuk til at komme ind i en virksomhed og opbygge erfaring og netværk.
- Egentlig er det lidt underligt, at ingen er kommet på den idé noget før. Det er jo oplagt at skabe større dynamik mellem de unge ledige og vores erfaringstunge medarbejdere. Og derfor er det muligt at kopiere projektet til alle brancher, hvor samspillet mellem den nyeste teori og den tungeste erfaring kan skabe værdi, fortæller Jørgen Skielboe, der er arkitekt i Bascon og en af initiativtagerne til Next Step.
Next Step gennemføres i samarbejde med Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Akademikernes A-kasse og Forbundet Arkitekter og Designere. Det første hold har allerede været gennem Next Step-projektet, og her er alle endt med at få tilbudt et job.
I første omgang deltager den strategiske bygherrerådgiver Bascon, entreprenørvirksomheden MT Højgaard og arkitektfirmaet JJW i projektet, men planen er at udbrede modellen til andre faggrupper og resten af landet.
sl