Fortsæt til indhold

Patrick, Kenneth, Thomas og René fik en ny chance hos E&P Service

For firmaet er det naturligt også at tage godt imod dem, der har brug for en hånd og en frisk start

Samfund
Finn Due Larsen

Den ene er flygtning fra Rwanda.
Den anden kom ud for en alvorlig trafikulykke.
Den tredje droppede ud af universitet og havde brug for en voksen elevplads.
Den fjerde mistede jobbet som 58-årig.
Fælles for de fire - Patrick, Kenneth, Thomas og René - er at de alle fik en ny chance hos E&P Service på Smedeland.
Firmaet hylder som en naturlighed at give plads til alle slags ansatte, og at alle skal samarbejde om at få dem i gang igen.
For den indsats modtog firmaet kommunens Virksomhedspris fornylig.
“Det er fantastisk at være her. Der er en god stemning, og nu kører det godt for mig”, siger Patrick med et bredt smil og på gebrokkent dansk.

Alvorlig ulykke

Kenneth Poulsen er et andet eksempel. Han var egentlig gulvsliber, men kom for syv år siden ud for en alvorlig trafikulykke, hvor han brækkede nakken og benene. Det tegnede håbløst at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
“Men jeg fik en fleksjob-ordning her for tre år siden”, fortæller den i dag 30-årige materiale-ansvarlige, der arbejder fire timer om dagen.
“De modtog mig fint her, og var gode til at sætte sig ind i hvordan jeg har det”, siger han.
Læs mere i Albertslund Posten tirsdag.

Thomas Krogsgaard (th.) var universitetsuddannet, men havde brug for et karriereskift. Så han fik en elevplads. Her er der kollegial hjælp fra Trond Jonassen.