Fortsæt til indhold

Kamp om lygtepæl er forbi

Venstre har fjernet de plakater, som under en kamp om pladsen kom til at hænge for lavt

Samfund
Af Michael Wulff

Plakatkrigen i Hinnerups Storegade er forbi. Som FavrskovPosten skrev tirsdag, var to af Venstres kandidater kommet lidt for tæt på hinanden i lygtepælen. Det resulterede i, at den ene kandidat, Britt Bager, kom til at hænge nederst under den anden kandidat, Michael Aastrup Jensen.
Det affødte klager til Britt Bager, som oprindelig var oppe i højden, men var skubbet eller faldet ned. Hun tog onsdag konsekvensen og bad sine folk hos Venstre i Hinnerup om at flytte valgplakaterne. De rykkede straks ud.
"Vi skal ikke genere nogen, slet ikke, så nu har vi flyttet Britt Bagers plakater til et andet sted i byen," fortæller Niels Peder Mols, Venstre i Hinnerup.
Samtidig er plakaterne med Michael Aastrup Jensen blevet fjernet. Det har Mols dog ikke haft noget at gøre med, siger han til FavrskovPosten.
LÆS MERE: Regler for opsætning af plakater

Onsdag 27. maj: Valget er udskrevet, plakaterne ved Matas i Hinnerup er hængt op.
Mandag 1. juni: Nu er der tre plakater i samme lygtepæl ved Matas-butikken.
Onsdag 3. juni: Nu hænger der kun en plakat i lygtepælen ved Matas. Cyklister kan igen færdes uden risiko for at få et valgbudskab i hovedet.
Onsdag 3. juni: I venstre side af Storegade er der fortsat plads til forbedring.