SprogcenterMidt, to enfamilies huse, Søpromenaden ved Præstdam og Torvet i Galten-Skovby præmieres som årets bedste arkitektur i Skanderborg Kommune
“Når man som bygherre har brugt energi og ressourcer på at bygge et smukt hus med en stor boværdi, er det glædeligt, at andre også kan se kvaliteterne og påskønner dem. Vi er især tilfredse med de lange kig gennem huset og den røde teglsti fra vejen, gennem gården og vinterhaven til den nordvendte terrasse samt de store vinduespartier, som lukker enorme mængder lys ind og samtidig, på alle årstider, giver mulighed for kontakt med haven og naturen,” siger Anni og Max Øhrberg om deres drømmehus på Foerlevvej i Mesing.
Siden 2009 har Skanderborg Kommune hvert år uddelt Arkitekturprisen til bygninger og anlæg af høj arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet. I år var der langt flere kvalificerede kandidater til Arkitekturprisen end tidligere. Det har gjort, det både spændende og svært at vælge for arkitekturpris-komiteen ”Det er dejligt, at der er rigeligt at vælge imellem af nybygninger og renoveringer i Skanderborg Kommune. Mange gør sig umage med at bygge både smukt og funktionelt,” fortæller formand for miljø- og planudvalget Claus Leick i en pressemeddelelse. To af årets prismodtagere er almindelige parcelhuse, der har fået en mere end almindelige arkitektur. Det ene, et træhus på Foerlevvej 2C i Mesing, kalder dommer komiteen en moderne udgave af det lille hus på prærien, er ejet af Anni og Max Øhrberg. Huset er smukt detaljeret: med vindues- og dørindfatninger, tagfod og tagrender, hvor alt er gennemtænkt ned til mindste detalje i et formsprog og materialer, der passer godt til både huset og stedet Det andet er en villa i skovkanten på Egernvej 20 i Skanderborg. Her har Lene og Benno Lynge Kristoffersen bygget en villa, der på én gang både klassisk og moderne. Klassisk fordi der bruges en traditionel form med saddeltag som på de omkringliggende villaer, og moderne fordi der arbejdes mere frit med materiale og farvevalg. -bo
“At andre anerkender og værdsætter det drømmehus, vi selv er så begejstret for, varmer os meget. Vi er specielt begejstret for harmonien mellem grunden og skoven. Vi har de rum og den plads vi har brug for, og ikke mere. Og vi har let adgang til haven og skoven, som skaber ro og harmoni,” fortæller Lene og Benny Lynge Kristoffersen om deres drømmevilla på Egernvej i Skanderborg.På Galten Torv har man ønsket at skabe liv mellem husene, samle og aktivere. Her er det lykkedes både at samle torvet, rydde op i alle de visuelle forstyrrelser, og samtidig tilføje nye elementer, der kan danne grobund for nye aktiviteter på torvet.Søpromenaden ved Præstdam fremhæver med få velvalgte elementer de landskabelige kvaliteter omkring Præstdam. Søpromenaden er en del af et længere grønt forløb, der forbinder søen, en grøn kile med Sømose i nord. Præstdam ligger ved ankomsten til Galten by, og er derfor med til at præsentere byen og give en fin ankomst til byen.Sprogskolen fik prisen for at udnytte en allerede eksisterende bygning, og med et minimalt materiale forbrug, formå at skabe en spændende og funktionel skole. Det er cirkulær økonomi, og bæredygtigt, fremhæver dommerkomiteen