Fortsæt til indhold

Campusrokade bliver gevinst for Søndergade

Samfund
Arkiv

Herunder kan du læse Martin Ravns (Venstre) kommentarer til Horsens Kommunes budgetaftale, der blev indgået i tirsdags.
Midtbyplan: Vi er meget positive overfor Campusrokaden, som må gøre Horsens til Danmarks tredjestørste uddannelsesby i Jylland. Uanset hvad der kommer i stedet for rådhuset, vil det være med til at skabe liv i midtbyen, og de mennesker vil også gå op på Søndergade. Vi er udfordret af Aarhus og Vejle, der har en meget levende gågade, og hvis vi ikke gør det her og skaber oplevelser i Horsens, vil vi se endnu flere tomme butikker på Søndergade.
Bystrand: Efter vi har fået en badebro har vi et stort ønske om en bystrand på Langelinie, hvor vi kan videreføre aktiviteterne fra Jernlageret og for eksempel have beachvolley og caféer, hvor man kan ha' det sjovt med familien og tage sig et brusebad. Langelinie skal være borgernes tilgang til vandet.
Folkeskole: Karaktererne har ikke rykket sig i forhold til resten af landet. Vi ønsker at involvere forældrene mere og meget tidligere og at udbygge ordningen med skoledistriktsrådgivere, der hælper forældre til særligt udfordrede børn. Hvis ikke forældrene vil komme til skolen, må skolen komme til forældrene.
Web-TV dækning af byrådsmøder: Det er et rigtigt godt signal at sende i forhold til demokratiet, og meget billigt.