Fortsæt til indhold

Her er den nye leder af Komediehuset i Horsens

Samfund
Arkiv

36-årige Thomas Nielsen er ansat som konstitueret leder på Komediehuset i Horsens. Thomas Nielsen afløser teatrets mangeårige leder Jan Torp, som er pensioneret.
Thomas Nielsen har været med på Komediehuset siden starten i 2001. Han var den første skuespiller og instruktør og den første, der havde teaterskolehold.
Sammen med Jan Torp har Thomas været med til at forme Komediehuset som en opdragende teaterlegeplads for alle aldre - med stor disciplin og store krav til skuespillere.
“Jeg glæder mig til at føre Komediehusets ånd videre sammen med chefinstruktør Sabrina Koch og de andre Komediehusfolk,” siger Thomas Nielsen.