Modelbane Europa 'flytter' ind i Sløjfen for en stund
En donation fra Nordea Banks Fond har gjort det muligt for Modelbane Europa at bygge et nyt fem meter langt flytbart modelbaneanlæg. Det kan dels indgå i den faste udstilling, og dels anvendes andre steder som demo-anlæg eller til udlejning.
TV: MODELBANEN HVOR ALLE BLIVER BØRN IGEN
Udgangspunktet for banen er Hammel Station med sporplan og bygninger, som har eksisteret siden ca. 1954, få år før banen lukkede. En skillevæg deler anlægget i to halvdele, og på den anden side finder man den noget mindre station i Sall. Takket være skillevæggen blev der også mulighed for at realisere en ide om, at togene på deres rundture kører gennem et landskab, der viser de fire årstider. Den italienske komponist Vivaldis mest kendte værk hedder netop ”De 4 årstider”, og arbejdstitlen er derfor ”Vivaldibanen”.
Banen bliver vist frem ved en slags generalprøve 17. december på Hadsten Bibliotek kl. 10-13 i forbindelse med arrangementet ”Levende Lørdage”. Her er der også mulighed for at møde nogle af folkene bag Modebanel Europa. dietz