Fortsæt til indhold

Juleløb rundt om Bygholm Sø

Samfund
Arkiv

Det bliver igen i år muligt at indlede juleaftensdag med motion og frisk luft rundt om Bygholm Sø til fordel for udsatte børn og unges fritidsliv gennem Broen Horsens.
Juleløbet 2412Run har siden 2007 samlet både børn og voksne til en hyggelig start på julen ved at gå eller løbe rundt om søen og samtidig støtte et godt formål. Sidste år var der 1.537 deltagere, og der blev indsamlet næsten 30.000 kroner til Broen Horsens. Det er frivillige fra løbeklubben Atletica og Broen Horsens, som arrangerer 2412Run i Horsens. Der er ingen tilmelding, man møder bare op mellem kl. 9-12. Børn og voksne, hunde og barnevogne kan være med. Man kan løbe eller gå. Det er gratis at deltage.